Om Blæksprutter
Dansk-Japansk Selskab afholdt et arrangement d. 24. januar, hvor Ole G. Mouritsen, biofysiker og professor i gastrofysik og kulinarisk fødevareinnovation, fortalte om blæksprutten som dyr og som spise. Under foredraget diskuterede Ole G. Mouritsen den mærkelige blæksprutte ud fra både et kulturhistorisk, naturhistorisk og kulinarisk perspektiv, samt blæksprutten i en japansk madkulturel kontekst. Deltagerne fik muligheden for at smage blæksprutter, samt købe Oles bog, “Blæksprutterne kommer – spis dem!” til en fordelagtig pris.